COACHING I SAMTALEN I
Mange oplever i sin hverdag at indgå i dialog med rigtig mange mennesker. Elever, kollegaer, forældre m.m. Ofte står vi parat med en løsning eller et svar på et problem. Vi giver løsningen ud fra vores egen verden og dette giver ikke nødvendigvis det bedste resultat.
Ved enkle coaching teknikker i din samtale, vil du blive i stand til at åbne op for den andens model af verden og dermed give indsigter, således han eller hun selv bliver i stand til at se løsningen. Det giver motivation, ejerskab og ansvar - - og det rykker !
Endvidere er coaching en meget respektfuld måde at møde mennesket i dialogen. Det har stor betydning i forhold til tillid og tryghed i samtalen. Elementer som er vigtige i enhver sammenhæng. F.eks. den svære samtale med forældre, konflikter med kollegaer eller elever som skal guides videre i en undervisningssituation.
Kurset tilrettelægges, så kursisterne er aktive. Du lærer gennem egne erfaringer og feedback. Indsigt har en meget dybere indvirkning, end når man blot tilegner sig en ny viden eller teori. Endvidere er det vigtigt, at udvikling og indlæring har relation til arbejdshverdagen.
Der tages udgangspunkt i anerkendte coaching teknikker.
Kursus beskrivelse til udskrift tryk her.
|